Er der krybdyr eller pattedyr på din arbejdsplads?

Er der krybdyr eller pattedyr på din arbejdsplads?
6. juni 2018 author

Er du styret af din krybdyrhjerne eller din pattedyrhjerne når du er på arbejde?

Millioner af års evolution suser rundt i vores nervesystem. Når vi lukker nervesystemet inde på en arbejdsplads, bliver personlighedstræk fra krybdyrhjernen og pattedyrhjernen meget tydelige.

Vi har alle personlighedstræk fra begge områder i hjernen, men når vi kommer under pres viser det sig ofte, hvilken del af hjernen vi er mest styret af. Hvordan opdager du, om du arbejder sammen med krybdyr eller pattedyr? Og hvad betyder det for din arbejdsdag?

Neurofysiologen Steven Porges som er manden bag ”The Polyvagal theory”, beskriver i et interview de to hjernetyper på jobbet. Han har nogle interessante pointer om, hvordan vores hjerner opfører sig. Det betyder meget, at man kan kende forskel på de to typer, hvis man gerne vil fremme det gode arbejdsmiljø og kreativiteten på arbejdspladsen.

Krybdyrhjernen

Krybdyrhjernen har ikke noget sprog. Den reagerer instinktivt for at beskytte og forsvare. ”Krybdyr” er per definition enspændere. Den tidlige del af vores hjerne – som krybdyrhjernen er – adapterer til en ensom og risikofyldt verden defineret af trusler og risiko. Derfor er dele af os konstant på vagt. Vores nervesystem opfanger usikkerhed og trusler på mange niveauer. Både fysisk og socialt. Derfor er arbejdsmiljøet omkring ”krybdyr” indlejret i forsvar og frygt.

Som kollega – og især som leder – skal du være opmærksom på hvilke arbejdssituationer der kan aktivere et sovende ”krybdyr”. Hvis du taler hårdt til andre, kaster du deres nervesystem ud i fuld mobilisering – det er en urgammel overlevelsesmekaniske. Hvis du har manglende øjenkontakt til den du taler med – opfanger nervereceptorer hos den anden, at der er fare på færde. Hvis du kommunikerer med manglende autencitet og gennemsigtighed, er dén du taler med ubevidst på vagt.

Pattedyrhjernen

Pattedyrhjernen derimod har kognitive evner. Den forbinder mennesker og ideer – men den slags forbindelse kan kun finde sted når vi føler os trygge.  Derfor skal din arbejdsplads være et trygt sted at være, hvis du vil har et kreativt miljø, hvor ideer og mennesker forbindes.

Trygheds betydning for nervesystemet

Når vi ikke har brug for at være i forsvar, oplever vi en tilstand af tryghed. Fra den tilstand skaber vi en platform som gør det muligt at opbygge erfaring, skabe glæde og kreativitet. Når vi er trygge nok, interagerer vi med hinanden. Tryghed gør det muligt at vise hinanden tillid, og dermed også sårbarhed. Tryghed gør det muligt at planlæge ud i fremtiden.

Når vi bevæger os i rammer med tryghed og stabilitet, kan vi tillade os at lukke ”usikkerhed” ind på arbejdspladsen i form af forandring og nye ideer – uden det føles som en trussel.

Vi KAN påvirke vores adfærd

Vi kan nok alle genkende både krybdyrhjernens og pattedyrhjernens reaktioner hos os selv og vores kolleger. Men selvom vi som voksne har dannet en personlighed og hjernen er formet, betyder det ikke, at vores muligheder for forandring er forbi. Det er muligt at påvirke vores egen adfærd, hvis vi bliver bevidste om de reaktionsmønstre vi har. Vi har alle – både ledere som medarbejdere – en forpligtigelse til at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Hvordan reagerer din hjerne under pres? For at få en øget bevidsthed om dine egne mønstre, er dyb vejrtrækning et godt sted at begynde.

Læs med i mit blogindlæg om, hvordan du arbejder med din dybe vejrtrækning: Har du også hørt at det er vigtigt at trække vejret?

Steven Porges. ”The polyvagal theory”. 

”How to know if you´re working with mammals or reptiles (and why it matters to your creativity)”. Artikel af Drakebaer, ”Fast Company ”.