Er du altid nærværende i dit lederskab? 7 ting du skal være bevidst om, hvis du vil være en nærværende leder!

Som leder har du et udvidet ansvar for det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Det stiller krav til, at du er meget opmærksom på dit eget "Sociale Nervesystem". Du skal ikke være perfekt - du skal bare være opmærksom og nærværende!

# 1 Nærvær.

Når du som leder er nærværende og opmærksom det meste af tiden, så véd dine medarbejdere hvor de har dig, og så gør det ikke noget, at du har en enkelt dårlig dag indimellem. Vi kan allesammen have dage hvor vi er lidt fraværende – af forskellige årsager. Det skal der selvfølgelig være plads til, også selvom du er leder. Hvordan er man nærværende? For at være nærværende, skal du være i kontakt med din krop. Du skal være aktiveret i den rolige del af dit nervesystem – også kaldet parasympaticus. Det bliver du bl.a. ved at trække vejret ned i maven – gerne hver eneste gang du trækker vejret!!! Vejrtrækning til maven aktiverer den rolige del af dit nervesystem. Umiddelbart tror mange, at vi er tilstede når vi tænker. Men faktum er, at af alle de signaler der dagligt suser mellem hjernen og kroppen – så går 80 % af signalerne FRA kroppen op til hjernen, og kun 20% den anden vej. Kroppens måde at “tænke på” er igennem sanserne. Når vi er bevidste om vores sanser, er vi i stand til at mærke vores krop. Sanserne forsyner hjernen med en masse input, som gør hjernen (den midterste og øverste del af hjernen) i stand til at tolke på hvad der sker omkring os. Hvordan har dine medarbejdere det? Hvordan er deres ansigtsmimik når du taler til dem? Alt sammen noget der hører med til at være nærværende – og som gør dig i stand til at handle i nuet. Så at være nærværende – er ensbetydende med at have kontakt til kroppen.

# 2 Sårbarhed.

Sårbarhed er måske ikke det første ord, du kommer i tanke om i forbindelse med dit lederskab. Men jeg mener faktisk det er vigtigt, at du viser din sårbarhed. Du skal være villig til at indrømme dine fejl – og indrømme hvis der er noget du synes er svært – så længe du kan gøre det i sammenhæng med, at du stadig udstråler lederskab, er nærværende, og samtidig med at du holder rummet for dine medarbejdere. På den måde bliver du mere autentisk som leder. Effekten vil være, at dine medarbejdere også får tillid til at vise sårbarhed over for dig. Præcist dét er vigtigt, for at du kan hjælpe dine medarbejdere bedst muligt. Du er nødt til at vide hvad der er på spil hos dem, for at kunne guide og vejlede dem, hjælpe dem og tage vare på dem, når de har brug for det. Du skal også turde vise sårbarhed overfor din egen leder. Her er jeg klar over, at jeg betræder farligt vand. Jeg véd, at der desværre er en del positionering derude i erhvervslivet – og mange vil sige, at det er farligt at vise sårbarhed overfor sin øverste leder. Det vil være det samme som at vise svaghed. Hvad så næste gang der er fyringsrunde? Er du så den der ryger, fordi du virker svag når du viser sårbarhed? Min holdning er, at det kommer an på hvordan man viser sårbarhed! At vise sårbarhed kan sagtens være en styrke. Det handler om hvordan du gør det! 

#3 Tryghed.

Vores nervesystem er gearet til hele tiden at registrere, om vi er trygge eller føler os truede. Tryghed på arbejdspladsen er helt essentiel for arbejdsmiljøet og kreativiteten. Tryghed kan skabes på mange måder. Der vil naturligvis være påvirkninger udefra, som du ikke kan skærme dine medarbejdere fra. Det kan være forandringer i organisationen, nedskæringer, fyringsrunder, politiske beslutninger…. du kan sikkert komme på mange flere. Dér hvor jeg mener du kan gøre en forskel som leder er, at dit team føler sig trygge sammen. De skal vide hvor de har hinanden. De skal kunne regne med, at dét der bliver sagt er troværdigt. De skal mærke en overensstemmelse mellem det du siger, dit kropssprog og den udstråling du har. De skal vide, at de har opbakning hvis de laver fejl. Alt dette vil give dem mulighed for at forblive åben i den rolige del af nervesystemet hvor det “Sociale nervesystem” bor! Når det “Sociale nervesystem” er aktiveret, er dine medarbejdere mere kreative, innovative og bedre i stand til at indgå i relationer. Det vil naturligvis betyde, at de kan udføre deres arbejde langt bedre!

# 4 Toneleje.

Dit toneleje er afgørende for, om dine medarbejdere “kan høre hvad du siger”. Vores indre øre er indrettet på en sådan måde, at de lyde der kommer via øret til hjernen, de kan skrue op og ned for aktiviteten i vores nervesystem. En stemme som ligger i et mellemtone leje, som er venlig, blid og har intonation (varierende og levende stemme) vil aktivere den rolige del af vores nervesystem. Igen bliver der åbnet til det “Sociale nervesystem” som gør os trygge, kreative og innovative. Hvis du hæver stemmen over for dine medarbejdere, eller din stemme bliver meget skinger – så vil du aktivere den aktive/hektiske del af deres nervesystem (“fight and flight”). Straks begynder produktionen af stress hormoner. Den mekanisme er en kæmpe fordel hvis nogen råber på hjælp – eller hvis der er fare på færde, og du skal kæmpe eller flygte. Men det er næppe nødvendigt på de fleste danske arbejdspladser. Det eneste du opnår er, at dine medarbejdere ikke “kan høre” hvad du siger – dvs. ikke kan registrere meningen med det der bliver sagt fordi dit toneleje lukker for det “Sociale nervesystem”. Når den rolige del af nervesystemet lukker ned – lukker kreativitet og innovation også ned. Derfor – vær opmærksom på dit toneleje, når du taler med dine medarbejdere.

# 5 Ansigtsmimik.

Dit ansigt afslører hvordan du har det! Musklerne i dit ansigt har en nerveforbindelse til hjernestammen – og hjernestammen er den del af krybdyr hjernen, som afspejler tilstanden i dit nervesystem. Det er især musklerne i den øverste del af dit ansigt, som reagerer på dit nervesystem. Du kender det sikkert godt – vi aflæser hinandens ansigter konstant. Vi har også receptorer i den forreste del af hjernen som registrerer andres ansigtsudtryk. Alt dette er informationer som bevæger sig mellem mennesker hurtigere end vi kan nå at tænke en tanke. Vi opfanger et smil med øjnene, dræbende øjne, et tomt blik. Alt dette siger noget om hvordan vi har det. Men…. hvis vi ikke selv er nærværende, så overser vi disse vigtige informationer. Hvis du er nærværende over for dine medarbejdere, bliver du i stand til at opfange en masse informationer om, hvordan de har det. Det giver dig mulighed for at spørge ind til dem i nuet. Du vil opdage med det samme, hvis de reagerer negativt på noget du siger. Det giver dig mulighed for at justere jeres indbyrdes kommunikation i nuet. Hvis du først reflekterer over din kommunikation når du kommer hjem, kræver det en del mod at tage situationen op igen dagen efter. Hvis du opfanger reaktionerne med det samme, og reagerer på dem, får du hele tiden “ryddet op” i jeres relation. Det giver mere autencitet og tryghed i dit team. Som jeg tidligere har nævnt – så øger du kreativitet og innovation.

# 6 Øjenkontakt.

Hvor mange gange har du som leder oplevet, at du har givet informationer til dit team – som ikke er blevet hørt eller modtaget? I en tid hvor vi ofte udveksler ”ord” gennem sms og mails, har vi mindre og mindre øjenkontakt med dem vi ”taler med”. Vores nervesystem er indrettet på en sådan måde, at direkte øjenkontakt aktiverer en nerveforbindelse i hjernestammen, som sender et signal til det indre øre. Signalet åbner det indre øre, hvilket betyder at du ”kan høre” hvad der bliver sagt. Som leder bør du overveje hvilken information der egner sig til at blive sendt ud med sms eller mail, og hvilken information som er bedst at levere ansigt til ansigt. Ja – det er nemmere at sende de svære beskeder ud på skrift, men det er ofte den slags beskeder som er vigtige at levere direkte til personen. Det kræver mod og nærvær at gøre det – men hvis du kan gøre det med et åbent ”Socialt nervesystem”, vil du lykkes endnu bedre med dit lederskab.

# 7 Tage beslutninger.

Som leder er en af dine vigtige opgaver at tage beslutninger. En dårlig beslutning er bedre end ingen beslutning. En dårlig beslutning kan laves om – dét ikke at kunne tage beslutninger efterlader kaos og frustration. For at tage beslutninger skal du kunne mærke dig selv. Som jeg har beskrevet ovenfor, kommer det ”at mærke sig selv” fra sanserne i kroppen. Det betyder ikke, at den øverste del af hjernen er ligegyldig når du skal tage beslutninger, men husk på at vores nervesystem er styret af 80% af signalerne fra kroppen og 20% af signalerne fra hjernen. Hjernen bliver god til at tage beslutninger når den tolker de signaler der kommer fra kroppen. Vi har 3 dele i nervesystemet som skal arbejdede sammen. Sanserne, følelserne og tankerne/intellektet. Hvis du er en leder som primært tager dine beslutninger med dine tanker/dit intellekt – altså den øverste del af hjernen – uden at lytte til sanserne i kroppen – så vil du indimellem gøre det på bekostning af dit teams psykiske arbejdsmiljø. Når du primært er i dine tanker og dit intellekt, tillader du ikke dit system at opfange signaler fra dine medarbejdere om hvordan de har det. Det er når du har kontakt til kroppen og sanserne, du fornemmer hvad dine beslutninger betyder for dit team, og hvilke konsekvenser det har for samarbejdet og arbejdsglæden. Når du selv kan mærke din krop gennem sanserne, skaber det klarhed til tankerne – og du kan nu tage dine beslutninger på baggrund af vigtige ”informationer” fra dine medarbejdere. Du vil som leder indimellem blive nødt til at tage upopulære beslutninger, men når du véd hvordan dine medarbejdere har det, fordi du er nærværende, kan du imødekomme konflikter ved at italesætte og lytte – og dermed skabe så meget forståelse som muligt omkring de upopulære beslutninger.

Afslutning

Når du som leder er bevidst om funktionerne i det “Sociale nervesystem” og vigtigheden deraf – kan du sætte rammerne for en kultur i dit team, hvor I er opmærksomme på hinanden og hjælper hinanden. En kultur hvor I kan rumme hinanden på en dårlig dag, fordi I forstår de mekanismer der er på spil i nervesystemet – og forstår hvordan vi påvirker hinanden hele tiden. Når du selv har et åbent “Socialt nervesystem”, kan du være nysgerrig på dine medarbejderes evt. lukkede “Sociale nervesystem”. Spørg ind til hvordan de har det, og dermed hjælpe dem til at åbne deres “Sociale nervesystem”.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om det “Sociale nervesystem” og om hvordan du bliver bedre til at trække vejret dybt, så tjek ind forbi min hjemmeside https://www.kropogkommunikation.com

Annbrit

Følg og like os

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Få en 5 minutters introduktion til aktivering af dybere vejrtrækning.

Få en 5 minutters introduktion til aktivering af dybere vejrtrækning.

Du skriver dig samtidig op til mit nyhedsbrev.

Tak for tilmeldingen! Du har modtaget en mail.