8 ting du skal være opmærksom på ved dit barns vejrtrækning
– og 8 øvelser som hjælper dit barn til at trække vejret bedre.
For at få mest mulig ilt ud i cellerne og til hjernen, er det vigtigt at du trækker vejret ind og ud gennem næsen, langsomt, ned i maven og med så lidt luft som muligt. De fleste af os betragter vejrtrækningen som en automatisk funktion der passer sig selv, men ofte får vi skabt nogle dårlig vaner i løbet af livet, som har betydning for vores fysiske og mentale sundhed. Når det sker, er vi nødt til at gøre noget aktivt, for at den oprindelige naturlige vejrtrækning kan etableres igen.
Når et lille barn bliver født, vil det automatisk starte med at trække vejret med næsen. De fleste af os kan genkende det lille barn som sover. Barnet har en rolig og lydløs vejrtrækning gennem næsen, og maven går automatisk ud og ind. Men efter et par måneder vil mange børn af forskellige årsager skifte til at trække vejret med munden, og desværre skifter ikke alle tilbage til næsevejrtrækning af sig selv.
Der kan være mange grunde til at et barn begynder at trække vejret med munden, og når børn er helt små kan vi ikke fortælle dem, at de skal gøre noget andet. Vi må som voksne sørge for at hjælpe dem så godt vi kan, og forebygge at de ikke bliver ved med at trække vejret med munden.
Her er de 8 ting du skal være opmærksom på ved dit barns vejrtrækning.
1. Forkølelse
Vi kan nok allesammen genkende at være nødt til at trække vejret med munden, når næsen er tilstoppet. Det gælder både om natten og om dagen. Som voksen kan man beslutte sig for at lave om på det, når næsen er fri igen, og de større børn kan man godt fortælle, at de skal trække vejret med næsen. De helt små børn skal hjælpes på vej. Her skal du som forælder primært være opmærksom på, om barnet automatisk skifter til næsevejrtrækning igen. Det kan være en hjælp med en sut når den værste forkølelse er overstået, da det stimulerer til næsevejrtrækning. Men som du kan læse længere nede i indlægget, skal du være opmærksom på overdreven brug af en sut.
2. Stramt tungebånd
Hvis et barn er født med et stramt tungebånd, vil dette forhindre den naturlige amme bevægelse, da barnets tunge ikke kan løftes tilstrækkeligt inde i munden til at presse mælk ud af moderens brystvorte. Det giver en urolig ammesituation både for barnet og moderen. Ofte vil den spontane løsning på dette være at skifte til sutteflaske i stedet for at opsøge professionel hjælp til at få klippet tungebåndet. I næste afsnit kan du læse, hvorfor det er en bedre idé at få klippet tungebåndet, så amning kan fungere. Et stramt tungebånd som er ubehandlet kan desuden give problemer med kæbestillingen, som dermed på sigt påvirker luftvejene til at blive mindre, og vil give barnet problemer senere i livet med både tale og optimal vejrtrækning.
3. Brug af flaske og sut
En sutteflaske er lavet af et hårdere materiale end en brystvorte, og derfor skal barnet justere sine bevægelser efter sutten fremfor hvis man ammer, hvor brystvorten former sig efter barnets naturlige suttebevægelse. Dette gælder både for børn med og uden et for stramt tungebånd. Men især når tungen ikke kan placeres afslappet op mod ganen fordi den er for kort, så vil der være stor risiko for at barnet udvikler vejrtrækning gennem munden. Ved vejrtrækning gennem munden skabes der automatisk mindre plads bagerst i munden/halsen/næsen og luftvejene vil blive presset sammen så der er mindre plads til at luft kan komme ned i luftrøret. Det samme kan ske når vi giver barnet en sut eller barnet får lov til at sutte på sin tommelfinger over længere tid. Det kan i nogle situationer være en hjælp og trøst at give et barn en sut. Vi har som voksne kontrol over hvor meget en sut bliver brugt, barnet har selv kontrollen når det gælder at sutte på sin tommelfinger. Derfor skal vi som forældre være opmærksomme på overdreven brug af sut samt at afvænne barnet at sutte på tommelfinger.
4. Barnet har det for varmt
For at fremme næsevejrtrækning, er det vigtigt at barnet ikke har det for varmt. Ved for høj rumtemperatur vil barnet begynde at trække vejret med munden for automatisk at køle sig ned. Vær opmærksom på barnets temperatur og undgå for meget og for stramt tøj.
5. Forarbejdet mad
Når barnet bliver lidt ældre, og der ikke længere er risiko for at det får mad galt i halsen, er det vigtigt at give barnet mad der skal tygges. Forarbejdet mad udfordrer ikke kæbemusklerne og muskulaturen i ansigtet tilstrækkeligt til at kæbestrukturen udvikles optimalt. En optimal kæbestruktur er når kæbeknoglen får lov til at udvikle sig fremad og tænderne i undermund og overmund mødes bildt fremme fortil i munden så tungen kan ligge afslappet op mod ganen – samt at der er plads til tænderne, så de ikke bliver skæve. Når barnet har mælketænder, skal der optimalt være afstand mellem alle tænderne. Dette for at der er plads til de blivende tænder, når de vokser frem. Hvis et barns mælketænder sidder helt tæt, er det ofte et tegn på at der ikke er plads nok inde i munden. Siden vores kost og livsstil ændrede sig markant i midten af det 18. århundrede, kan man se på kranier fra afdøde, at vi på det tidspunkt begynder at få skæve tænder. Indtil da finder man ikke kranier med skæve tænder. Det er ret tankevækkende, at vores livsstil kan påvirke vores anatomi så tydeligt, og at vi ikke stiller spørgsmålstegn til hvorfor nogle mennesker har skæve tænder. Det er desværre ikke udbredt viden, at vi faktisk kan undgå skæve tænder ved at trække vejret optimalt og sørge for kost som stimulerer kæbestrukturen.
6. Vigtigheden af ansigtsknoglerne
Et barns ansigtsknogler vokser mest de første 6 måneder. Før barnet bliver 4 år er ansigtsmusklerne 60 % udvokset og når barnet bliver 12 år er de 90% udvokset. Barnets sutte, synke og tygge aktivitet samt måden det trækker vejret på er afgørende for udvikling af ansigtets form og dermed også hvor meget plads der er i luftvejene. Derfor er det vigtigt at vi som forældre ser tegnene på at barnet ikke udvikler sin ansigtsstruktur optimalt. Vi får den største effekt, hvis vi sætter tidligt ind. Dog er det aldrig for sent at arbejde med at forbedre sin vejrtrækning, man skal bare vide, at forbedring via ændring af ansigtsstruktur er nemmest før 12 års alderen. Den optimale udvikling af ansigtstrukturen vil sørge for at barnet får optimale forhold i sine luftveje til at trække vejret resten af livet. De typiske tegn på en manglende optimal udvikling af ansigtsknoglerne er et smalt ansigt, tilbagetrukket hage, smal og høj gane, små næsebor og skæve tænder. Ofte vil hovedet også være skudt frem, da vejrtrækning gennem munden gør luftvejene mindre. For at kompensere for dette skyder vi hovedet frem for at skabe lidt mere plads i luftvejene. Et fremskudt hoved giver en række andre holdningsrelaterede problemer med bl.a. risiko for hovedpine og muskelsmerter. Skæve tænder bliver idag behandlet med bøjle eller udtrækning af tænder, hvis der ikke er plads til alle tænderne i under eller overmunden. Mange af de indgreb kan forebygges, hvis vi sætter ind tidligt med at korrigere vejrtrækningen. Tænk igen på, at der for 300 år siden ikke fandtes et problem med skæve tænder hos mennesker.
7. Hvis dit barn snorker
Hvis dit barn snorker, er det ofte tegn på, at det trækker vejret med munden når det sover. Når dit barn er 4 år gammel er det muligt at bruge tape til at holde munden lukket om natten. Det kan umiddelbart lyde lidt barskt, men der findes en elastisk tape hvor der er lavet hul til munden. Tapen vil automatisk stimulere munden til at lukke – selvom det er muligt at åbne munden hvis man vil. Tape skal bruges indtil kroppen selv kan finde ud af at holde munden lukket om natten. Se med i øvelse 1 hvordan du skal gøre.
8. Hævede mandler
Operation eller indgreb i forbindelse med hævede mandler bør altid først ske, når man har redegjort for hvordan barnet trækker vejret. En af årsagerne til hævede kirtler kan faktisk være, at barnet trækker vejret med munden. Hvis barnet trækker vejret med munden om dagen og/eller natten, bør man forsøge at træne næsevejrtrækning i 3 måneder før beslutningen om operation tages. Dette skal selvfølgelig altid gøres i samråd med professionelle, men vær opmærksom på at ikke alle øre/næse/hals læger er bekendte med effekten af optimal næsevejrtrækning. Selvom det er viden der har været tilgængelig i mange år, er det endnu ikke 100% implementeret i vores sundhedssystem. Operation er et traume for kroppen, og skal altid være sidste udvej. Skulle operation blive nødvendig, er det vigtigt at sikre en optimal vejrtrækning efter operationen, så symptomerne ikke vender tilbage igen.
5 ting du giver dit barn, når du hjælper det til en bedre vejrtrækning
♥ Bedre søvn
♥ Mere sundhed
♥ Bedre indlæringsmuligheder
♥ Bedre koncentration
♥ Mere energi
Konsekvenserne ved at trække vejret med munden
Vejrtrækning med munden bevirker, at der kommer mindre ilt til hjernen. Konsekvensen over længere tid er at barnet har mindre energi, det giver nedsat hukommelse og opmærksomhed samt koncentrationsproblemer. Resultatet er ofte indlæringsvanskeligheder i skolen og frustration hos barnet. Derudover kan barnet udvikle taleproblemer samt problemer med at forstå tale og adskille lyde incl. at frasortere baggrundslyde samt at nyde musik.
Forskning viser at:
√ Børn som primært trækker vejret med munden har 40% større behov for særlige hensyn i skolen.
√ 40% af børn med søvnproblemer som snorken og søvnapnø* har indlæringsvanskeligheder.
√ 80 % af børn på 8 år som har ubehandlet snorken, er i risiko for at få 20% nedsat mental kapacitet.
√ Mere end 90% af børn med skæve tænder trækker ikke vejret med næsen regelmæssigt.
Ja, der er også andre faktorer i spil når vi taler om børn med indlæringsvanskeligheder, men der vil altid være en gevinst i at trække vejret med næsen og få så meget ilt ud til cellerne i kroppen og i hjernen. Derfor skal vi som voksne gøre alt hvad vi kan for at hjælpe barnet. Vejrtrækning er gratis, vi har vores vejrtrækning med os hele tiden, og det er nemt at lære at gøre rigtigt. At trække vejret optimalt bør være det første vi sikrer os at barnet kan.
√ Forskning viser nemlig også, at børns indlæringsproblemer bliver mindre, når de lærer at trække vejret med næsen.
Se med her hvilke øvelser du kan lave med dit barn.
8 øvelser til at bedre dit barns vejrtrækning
Målet med vejrtrækningsøvelser er at lære barnet at trække vejret ind og ud gennem næsen både om dagen og om natten. Gerne også ned i maven og langsomt.
1. Myotape
Når vi sover kan vi ikke bruge viljens kraft til at holde munden lukket. Derfor er det bedste middel til at holde munden lukket om natten at sove med tape for munden. Du kan fint sætte et stykke “englehud” hen over læberne, så de holdes lukket. Men de fleste mennesker synes at det er alt for grænseoverskridende, og derfor er Myotape* blevet udviklet. Som du har læst under punkt 7 er tapen elastisk og der er en åbning til munden. Tapen fåes både til børn og voksne. Børn under 4 år bør ikke bruge tapen. Forskning viser, at vanen med at holde munden lukket vil genetableres efter ca. 3 måneder. Herefter kan du forsøge at slippe tapen igen, men vær opmærksom på om det har virket, og genoptag brugen hvis barnet stadig trækker vejret med munden. Hvis det er for grænseoverskridende med tape om natten, så kan det være en idé at øve det i de vågne timer, så barnet vænner sig til det. Forskning viser, at hvis man kan holde munden lukket i 3 min. med tape for munden, så kan man også klare at sove med tapen.
2. Fysisk aktivitet med munden lukket
Lav forskellige lege med dit barn, hvor I konkurrerer om hvor længe munden kan holdes lukket og kun trækker vejret med næsen. Det kan være gadedrengehop, hop på trampolin eller englehop. Brug fantasien. Her kan man også bruge tapen samtidig, så barnet vænner sig til brug af tape.
3. Løbe og cykle
De større børn kan lære at cykle og løbe med munden lukket, mens de kun trækker vejret ind og ud gennem næsen. Når pulsen stiger bl.a. når man dyrker sport, er det sværere at holde munden lukket, men lad dem øve sig I at blive bedre og bedre til at holde munden lukket og trække vejret med næsen.
4. Holde vejret mens man går
Øvelsen går ud på at gå så mange skridt man kan med munden lukket, hvor man holder vejret. Klem evt. fingrene om næsen. Hver gang I laver øvelsen, skal I gå så mange skridt I kan 6 gange med en lille pause mellem hver gang. Øvelsen er med til at skabe passage i næsen, hvis næsen er stoppet. Når barnet har problemer med at trække vejret med næsen, eller næsen er stoppet bør øvelsen laves 2-3 gange om dagen i en periode på 1-2 uger. Herefter vurderer du om der er effekt af øvelsen, og om det giver mening at fortsætte flere dage. Man kan bruge Myotape for at sikre at munden skal være lukket. Et barn på 2-6 år skal kunne gå 5 skridt mens det holder vejret. Et barn på 5-7 år skal kunne gå 50-60 skridt. Er barnet 8-9 år skal det kunne gå 60-70 skridt og er man over 1o år skal man kunne gå 80 skridt mens man holder vejret.
Har man for højt blodtryk, epilepsi eller en kronisk sygdom, bør man ikke lave denne øvelse. Hvis man har diabetes er det vigtigt at vide, at det sænker blodsukkeret at holde vejret, og derfor skal øvelsen laves kontrolleret. Har man astma kan øvelser hvor man holder vejret fremprovokere forceret vejrtrækning som kommer til at minde om et astma anfald. Derfor bør personer med astma kun tage 10-20 skridt under øvelsen, og justere hvis vejrtrækningen bliver for forceret.
5. Katten og musen
Med de små børn kan man lege “Katten og Musen”. Lad barnet være musen som skal gemme sig for katten, og for ikke at blive fundet er det vigtigt at være musestille dvs. at trække været helt stille og langsomt med næsen så katten ikke kan høre musen.
6. Fjer leg
Lad barnet trække vejret med næsen mens du holder en lille fjer et stykke fra næsen. Lad barnet øve sig i at trække vejret så roligt og langsomt med næsen, at fjeren nærmest ikke bevæger sig.
7. Duggede ruder
Hold næsen ind til en rude eller et spejl og lad barnet lave dug med næsen. Øv jer i at lave små og store dugpletter. Det vigtigste er at lave helt små dugpletter – og KUN med næsen, fordi vejrtrækningen skal være rolig og med så lidt luft som muligt, for at sikre så meget ilt i cellerne og hjernen som muligt.
8. Lege i vand
Det er nemt at lege “holde vejret” ved stranden eller i svømmehallen. Inden I dykker skal I sørge for at trække vejret ind og ud gennem næsen. Først når luften er pustet ud gennem næsen dykker I ned under vandet og holder vejret så længe I kan. Gentag minimum 6 gange. I svømmehallen kan I også konkurrere om hvor langt I kan svømme mens I holder vejret.
Hvad med de voksne?
Som voksen er du nødt til at være et godt eksempel. Børn gør hvad du gør – og ikke hvad du siger. Tjek din egen vejrtrækning efter i sømmene før du begynder at træne med dit barn. Spørg dig selv om du trækker vejret med næsen, langsomt og lydløst med så lidt luft som muligt. Dette gælder både om dagen om om natten.
Hvis du er i tvivl og er nysgerrig på at lære mere om vejrtrækningen, så tjek mit onlinekursus “Selvhjælp til god vejrtrækning”. Du finder det her:
