24 grunde – til hvorfor du skal trække vejret med næsen:

24 grunde – til hvorfor du skal trække vejret med næsen:
1. maj 2024 info@kropogkommunikation.com

24 grunde

– til hvorfor du skal trække vejret med næsen:

 

 

Næsen er designet til at trække vejret, og alligevel er der rigtigt mange mennesker som har vænnet sig til at trække vejret med munden i stedet for.

 

Forskning viser med tydelighed, at det er virkelig usundt at trække vejret med munden – det gælder både om dagen og om natten.

 

Der er enkelte undtagelser. Når du dyrker højintensiv sport, kan du blive nødt til at åbne munden.

Dog vil jeg nævne, at det er lykkedes en ung ukrainer at gennemføre verdens hårdeste bjerg-marathon udelukkende ved hjælp af næsevejrtrækning, så det handler om tilvænning og træning.

Du kan også have meget lidt plads anatomisk i din næse, så det er svært at trække vejret. Måske har du haft brækket din næse. Men erfaringen viser, at det er meget få mennesker som ikke kan træne sig op til at bruge næsen – og som derfor har brug for et operativt indgreb.

Du kan også have udfordringer med allergi som hele tiden stopper din næse, og det kræver en del mere arbejde at holde næsen åben, men det er ikke umuligt.

 

 

Se med på listen her, og lad dig motivere af alle de gode grunde, til at trække vejret med næsen.

 

 

  1. Bedre iltoptagelse.

  2. Stimulerer til dybere vejrtrækning.

  3. Bedre funktion af din vejrtrækningsmuskel (diafragma).

  4. Beskyttelse mod sygdom da næsen filtrerer luften for forurening, bakterier og virus, så det ikke kommer ned i lungerne.

  5. Hjælp ved allergi, så partikler du er allergisk overfor ikke bliver trukket med ned i lungerne.

  6. Åbner næsen så du nemmere kan trække vejret.

  7. Opvarmning af luften du indånder, så du kan holde din kropstemperatur, forhindre tørhed af struben og passe på dit stemmebånd.

  8. Nedsætter snorken.

  9. Sænker symptomer ved søvnapnø.

  10. Nedsætter symptomer ved astma.

  11. Giver modstand på indåndingen som sænker hastigheden på din vejrtrækning og dermed forbedrer iltoptagelse samt beroliger nervesystemet.

  12. Øgning af kognitive funktioner.

  13. Øgning af energi niveau.

  14. Dybere søvn da iltoptagelse forbedres om natten.

  15. Fugter luften så du beskytter lungerne mod tørhed og inflammation.

  16. Vedligeholder elasticitet i lungerne.

  17. Hjælper venepumpen.

  18. Trækker nitrogenoxid med ned i lungerne som øger iltoptagelse og vedligeholder sundheden i lungerne ved at beskytte mod inflammation.

  19. Bedre iltoptagelse under sport, da iltoptagelse øges fra lunger og blod, og man derfor ikke skal trække så meget ilt ud af kroppens øvrige væv.

  20. Nedsætter mælkesyre og træthed under fysisk aktivitet.

  21. Nedsætter forsnævring af luftveje efter fysisk aktivitet og dermed også sportsinduceret astma.

  22. Mindre stakåndet.

  23. Mindsker dehydrering da næsen ved udånding opfanger fugten og genbruger den til at opretholde vandbalancen i kroppen.

  24. Mere sund udvikling af ansigt og kæbe struktur som skaber bedre luftveje.

 

 

Der er ingen undskyldning for ikke at gå igang med at øve dig – gerne allerede idag.

 

 

 

 

 

God fornøjelse

 

Hvis du har brug for hjælp, så kan du vælge at bruge en næse-dilator eller en næse strip til at åbne næsen samt bruge Myotape om natten til at lukke munden.

Kilde: Oxygen Advantage – Patrick McKeown